Søndre Ringgade
Søndre Ringgade 19
Vis alle resultater i samlingen
19
8000
56.14193878, 10.19207015
Skt Lukas
312.0
Holme-Højbjerg-Skåde
Beskrivelse
Se også ill. Hans Schourups Gade (2).
Beskrivelsen gælder hele karreen Søndre Ringgade, Hans Schourups Gade, P. P. Ørums Gade og Jyllands Allé, som er opført i årene 1934-35.
Ved tilblivelsen af denne karres bebyggelsesplan og facadetegninger anvendtes en for denne tidsperiode mindre brugt metode. Arkitekterne Th. Klemann, Carl E.Jensen og A. Mogensen deltog i en konkurrence om udformningen. Efter indstilling fra stadsarkitektens kontor godkendte Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse arkitekt A. Mogensens projekt som retningsgivende for karreen. Forskellige arkitekter har ligesom i andre karreer
tegnet etageplaner og detaljerede facadetegninger for hver enkelt ejendom / bygherre.Facadetegningerne krævedes udført i overensstemmelse med de god-kendte hovedretningslinier.
Karreen fremtræder som en sluttet 51/2 etages bebyggelse med høj kælder og kviste i tagetagen. Facadearkitekturen karakteriseres især af altan-karnapmotivet. De afrundede altaner er bygget sammen med karnapperne, idet de pudsede altanbrystninger fortsætter ind under karnapvinduerne. Der er altaner til bver lejlighed med undtagelse af stueetagens samt hjørnelejlighederne, der har store hjørnevinduer. I enkelte ejendomme er foretaget vinduesudskiftning til nye termovinduer, -desværre ikke i samme stil og farve-holdning som de oprindelige vinduer. Karreen har fælles lege- og opholdsareal i gårdrummet.
Bygningen på Søndre Ringgade 19 er opført i 1934 for J. Strand og er tegnet af arkitekt A. Mogensen.
51/2 etages rødstensbygning med høj kælder, tegltag og 1 kvist. 2 gennemgå-ende karnapper med altaner undtagen i stueetagen. De udvendige altaner er sammenbygget med karnapperne ved forlængelse af de pudsede altanbrystninger ind under karnapvinduerne. Nye, grønbejdsede termovinduer i samme stil som de oprindelige. Oprindelige vinduer i trappeopgang. Oprindelig dør omgivet afkraffig pudset indfatning. 2 butikker heraf i hjørnebutik i kælderen .
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).