Søndre Ringgade 35

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Søndre Ringgade

Husnummer

35

Postnummer

8000

Geokordinater

56.1429866, 10.19031253

Sogn

Langenæs

Rotation

310.0

Lokalområde

Viby

Beskrivelse

Beskrivelse

Beskrivelsen gælder den del af karreen , som omfatter Harald Jensens Plads, Søndre Ringgade,J , som er opført i årene 1933-35. Bebyggelsesplanen og facade-tegningerne er tegnet af arkitekterne R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen og godkendt af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse som retningsgivende for hele karreen. Forskellige arkitekter har tegnet etageplaner og detalje-rede facadetegninger for hver enkelt ejendom/ bygherre. Facadetegningerne krævedes af udvalget udført i overensstemmelse med de godkendte hoved-retningslinier.

Bebyggelsen fremtræder som en 51/2 etages sluttet bebyglelse med høj kælder og enkelte kviste. Facadearkitekturen karakteriseres af store røde murflader og hvide, forholdsvis store vinduer. En ret anonym arkitektur med visse funktionalistiske stiltræk, dog domineret af det markante hjørnetårn ved Harald J ensens Plads og Søndre Ringgade. Bebyggelsen i Jyllands Allé og P. P. Ørums Gade karakteriseres desuden af gennemgående karnapper og mod Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade af altaner med jernrækværk. Med den funktionalistiske påvirkning træder facadeudsmykningen i baggrunden, men der forekommer dog stadig i denne karré enkelte pudsede dekorationer til fremhævelse af visse facadedetaljer. Karreen virker homogen og udgør en betydningsfuld del af randbebyggelsen omkring Harald Jensens Plads. Der er en del butikker i underetagen hovedsagelig til kvarterets dagligvareforsyning. Karreen har portgennemgang i Carl Bertelsens Gade samt stort garageanlæg og fælles lege- og opholdsareal i karreens indre.

Bygningen på Søndre Ringgade 35 er opført i 1934 af tømrermester Gravesen og malermester P. Sørensen og er tegnet af arkitekt Johs. Frederiksen.

51/2 etages rødstensbygning med høj kælder og tegltag. Altaner med jern-rækværk til hver lejlighed. Pudset gesims. Pudsede sålbænke og vinduesoverliggere ved trappeopgangsvinduer. Oprindelige, hvidmalede 2- og 4-fags vinduer og oprindelig dør omgivet af pudset portal. 2 butikker i underetagen.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: god

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: dårlig

Kvalitetsgruppe II

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).