Trepkasgade
Trepkasgade 27
Vis alle resultater i samlingen
27
8000
56.14474957, 10.18934998
Skt Lukas
41.0
Frederiksbjerg
Beskrivelse
Beskrivelsen gælder hele karreen Trepkasgade, Søndre Ringgade, de Mezas Vej og Max Müllers Gade, som er op-ført i årene 1926-31. Bebyggelsesplanen og facadetegningerne er tegnet af stadsarkitektens kontor og godkendt af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse som retningsgivende for hele karreen. Karreen er nært beslægtet med nabokarreen,, der ligeledes er tegnet af stadsarkitektens kontor. Forskellige arkitekter har tegnet etageplaner og detaljerede etageplaner for hver enkelt ejendom/bygherre. Facadetegningerne krævedes af udvalget udført i overensstemmelse med de godkendte hoved-retningslinier. Bebyggelsen er i 51/2 etage og med høj kælder og heltag. Fæl-les gårdport i Max Müllers gade samt lege- og opholdsarealer i karreens indre. Der er en del butikslokaler i underetagen bade i form af dagligvarebutikker og specialbutikker.
Trepkasgade 27, 29 og 31 er opført i 1930 af tømrermester S. Grosen og er tegnet af arkitekt Charles Gjerrild.
51/2 etages gulstens karrébygning med tegltag. øverste etage er tilbagetrukket og pudset. En kraftig tegltækket, pudset og trukket gesims mellem 4. og 5. etage. Lodret, tilbagetrukket parti ved trappeopgang dekoreret med fremtrukne skifter. Sandstensportal omkring oprindelig, lakeret fyldingsdør Ligeledes sandstensportal ved oprindelige fyldingsdøre til kælder. Oprindelige, hvidmalede 2-fags vinduer med sprossedelte underrammer. Butik i kælderen.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).