Dette gadeforløb, der omkring århundredeskiftet fremstod som en smuk træbeplantet promenade, opstod egentlig på den tidligere kystlinje med stensætninger og plankeværker. En mindre sandbakke øst for Katedralskolen havde i starten af 1800-tallet været en yndet tumleplads for skolens elever, men blev samtidigt brugt til opfyld. Dette fremskyndede givetvis den i 1862 anlagte spadseresti, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes. I løbet af 1840'erne opfyldtes terrænet bag Skolegades baghuse, hvis grunde gik til kystlinjen, og samtidig med stien ved Skolebakken anlagdes her en gade til aflastning af trafikken i Skolegade. Den blev senere i 1880 døbt Havnegade.

I 1867-70 opfyldtes området bag Mejlgades haver ned mod vandet og i 1871 anlagde man her en ny gade, der samme år blev døbt Kystvejen. Da havnen op igennem den sidste halvdel af det 19. århundrede flere gange blev udvidet, øgedes betydningen af den nye strandpromenade. Omkring 1914 ændredes den skyggefulde promenade til en bred færdselsåre og ejendomme skød op langs strækningen.

Trods en del protester og bange anelser blandt byens indbyggere, voksede havnen med tiden længere og længere mod nord. Dog fornemmer man i dag stadig byens afgrænsning mod havnen langs den homogene bebyggelse, der strækker sig fra Mindebrogade i syd og op mod Klintegården i nord, kun afbrudt af enkelte tværgader, hvorfra man, måske smukkest i Skolegyde, kan fornemme havet og havnens nærværelse.

I grønne områder mod havnen blev der i 1981 plantet en del elm, Ulmus carpinifolia og røn, Sorbus aucuparia. Plantningerne er med til at definere havnens område og vil desuden kunne virke som vindfang mod bugten.