Trøjborgvej
Trøjborgvej 22 (1900-)
Vis alle resultater i samlingen
22
8200
56.16947494, 10.21529153
Skt Johannes
344.0
Trøjborg
Beskrivelse
Bygningen er opført i 1900 af murer A.J. Sørensen. Trøjborgvej 22 og 24 er opført med identiske facadedekorationer.
4 1/2-etages, 3-fags rødstensbygning Mansardtag med skifer på mansarden og paptag med smedejernsgelænder 2 kviste i mansarden . 1 skorsten.
Trukken, konsolbåren hovedgesims. Kvaderpudsede hjørnelisener Pudsede vinduesindfatninger med flade fordakninger over vinduesfag på 3. og 4. etage. På 3. etage buede stik over fordakninger med pudsede anfangs- og slutsten samt blændinger og dekorationsbrystninger. 2. til 4. etage har gennemgående, pudsede sålbænke og glatte pudsbånd ved over- og underkant af vinduer.
Hvidmalet facadepuds i stueetagen omfattende vinduesindfatninger med buede stik samt murede overblændinger og brystninger og dørindfatning med halvcirkulært stik og sidepilastre. Stænkpudset, gulmalet sokkel afsluttet af karnisgesims. Oprindelige, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer og 3-fags vinduer med større midterfag og overrammer i sidefag.
Nyere, hvidmalet, 2-delt vindue med overrammer i kvist. Oprindeligt, rød-malet, 3-fags, småsprosset kældervindue. Oprindelig, rødmalet indgangsdør med sprosset rude og halvcirkulært overvindue Ny, rødmalet fyldingsdør med fast sideparti og ruder til kælder.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: god
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).