Vejlegade 4 (1918-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Vejlegade

Husnummer

4

Postnummer

8000

Geokordinater

56.14505808, 10.19218276

Sogn

Skt Lukas

Rotation

312.0

Lokalområde

Frederiksbjerg

Beskrivelse

Beskrivelse

Beskrivelsen gælder hele karréen Vejlegade, Ingerslevs Boulevard, Harald Jensens Plads og de Mezas Vej. Karréen er tegnet af arkitekt A. Høeg Hansen og opført i årene 1917-19 for Århus kommune samt enkelte private bygherrer.

Bebyggelsen fremtræder som en sluttet karrébebyggelse i røde teglsten med mansardtag og er et fint eksempel på datidens massive karréarkitektur. Facadearkitekturen er præget af store attikaprydede hjørnetårne og et hyppigt gentaget gavlmotiv med buefrise og svungen fronton. Disse karakteristiske facadeelementer sammenholdes af enkelt udformede facadepartier med mansardtag. Herudover indgår karnapper i vinduernes udformning, opdeling og farve som meget væsentlige facadearkitektoniske elementer. Karreen har fælles opholdsareal i karreens indre.

Bygningen på Vejlegade 4 er opført i 1918 for Århus kommune.

4 1/2 etages rødstensbygning med mansardtegltag og 1 kvist. Bygningen udgør i facadearkitektonisk henseende overgangsleddet mellem de attikaprydede hjørnetårne og de frontonprydede gavlmotiver med rundbuefrise vekslende med det enkelt udformede facadeparti med mansardtag ved trappefagene. Tandsnits- samt rundbuegesims. Granitstenssokkel. Nye, arkitektonisk meget afvigende plastictermovindue. Fin fyldingsdør med småsprosset overvindue omgivet af fint bearbejdet granitportal. Oprindelig 2-fløjet fyldingsdør til kælder.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: god

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: god

Kvalitetsgruppe I

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).