Vester Allé
Vester Allé 8
Vis alle resultater i samlingen
8
8000
56.15365349, 10.2018051
Vor Frue
326.0
City
Beskrivelse
Århus Købmandsskole.
Anlægget består af en skolebygning og en overlærerbolig, som begge vender gavlen mod Vester Allé. Skolebygningens lange facade følger Christiansgades fald med en rytmisk fordeling af de rundbuede og retkantede vinduer. Over den robuste granitsokkel ses kældervinduerne, afdækket med et gennemløhende granithånd med groft kløvet for-side og herover et lige stik af løbere. Stuevinduerne er fordelt således: Gavl-faget er et dobbelt vinduesfag, så følger et enkelt fag og herefter tre dobbelte fag, som hver er samlet om en svær pille med et vederlag af granit; de rundbuede stik er akluttet med en frise i formtegl Vinduernes false er markeret ved, at hvert andet skifte er en rundstavsformsten. Over gavifagenes dobbelte vinduers midterpille er indsat en festonophængt laurbærkrans. Under de retkantede vinduer på første sal ses en gennemløbende bæltegesims med en savtaksfrise i mursten. Det store, oprindeligt skiferdækkede valmtag er desværre nu dækket med tagpap, og ved hver helvalm er indbygget en kipkvist. Den smukke gavl mod Vester Allé domineres af en interessant urkvist og et herunder placeret vindue. På sandstensbåndet, som hviler på otte hængetappe af sandsten, ses i store bogstaver bygningens nuværende navn:
Overlærerboligen:
En villabygning hvis gavlvendte forside er tredelt ved et retkantet altanvindue og de to rundbuede vinduer på tre fag i stuen. Over disse vinduer ses et stik, hvis kontur markeres af formstcn med en standersten tildannet som tre ugler. Foran gavivinduet i tagetagen er under den kraftigt udtrukne halvvalm udbygget en smukt tømret altan, hvis udskårne fodrem hviler på svære stenkonsoller. Altanens udskårne stolper bærer ved konsoller valmens rem. Dette træværk er holdt i smukke røde og grønne farver , som nok trænger til en opfriskning. Gavludhæng og tagremmen hviler på murede hængetappe i formsten.
Bygningshistorie: De to bygninger i røde mursten blev opført for Århus Købstads Skolevæsen i 1899-1900. Ar-kitekten Carl Harild var samtidig kon-duktør for kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. Med disse bygninger ved-kender han sig klart dette tilhørsforhold. Der hersker en tydelig forbindelse til Kampmann's gennembrudsværk , Landsarkivet i Viborg. I Harilds skole-bygninger er der såvel i plan som i de smukke og selvstændigt udformede enkeltheder i træ og sten en tydelig fornemmelse af dette forhold.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).