Erhvervsarkivet

Arkivhygningen er disponeret som en rektangulær ring af kontorer og arkiv-rum rundt om husets hovedrum, den gamle læsesal. Dennes tre kuppelhvælv med ovenlys er bestemmende for de to hovedfacaders tre midterste vinduesfag. Over husets svære, flerleddede granitsokkel hæver sig den meget livfuldt opbyggede husblok i fem store vinduespartier. Disse er hver ved sandstenspiller med profilbaser og fantasikapitæler delt i tre glaspartier med sprosser af smedejern. De nedre vinduer er koblet til de øvre med brystninger af sandsten. Disse nedre vinduer er delvis dækkede afden passage, der i terrænet er udspar-ret mellem arkivbygningen og de i skråningen indfældede udbygninger. I de brede vinduespiller af røde mursten er mod nord indsat store sandstensplader med Årbus Byvåben og denjydske løve med de ni hjerter. Bygningens hovedfacade mod sydøst er opbygget efter samme skema, men disponeret omkring en prægtig hovedportal med adgang over en bro. Vangerne er udformet som løver med en baggrund i babylonisk kunst. I den smukke hoveddør er der beslag med motiver fra nordisk bronze-alder. Ligeledes er beklædningen omkring portalen motiveret af en ældre kunst, muligvis fra Spanien. Sandstenene er udhugget som hinanden krydsende bånd, entrelacs.

Over rigsvåbnet ses et søjlebåret vin-due med stenkarme, hvori er indhugget en mand og en kvinde, der indridser navne i et træ. I den gennemløbende sandstensgesims indgår profilhuggede knægte og mellemliggende stenplader, der er gennembrudte i et fantasifuldt krydsmønster. Husets svære fodrende af sandsten har som hovedmotiv en gennemløbende række af lærde ugler. Det skiferdækkede valmtags rygning brydes af en stor ovenlystagrytter. Kun fra Vester Allé og Emanuel Sejrs Gade ses gavlene. De indeholder de samme facadeelementer, men her med to lod-rette vinduer flankeret af altaner med rækværk af smedejern. Bygningens indre, der er ligeså velbevaret som dens ydre, samler sig om den fantastiske læsesal. Også i de gode kontorer minder hver detalje om arkitektens fantasi. På gårdspladsen ligger øst og vest for hovedhuset udbygninger, som kun er lidt synlige med deres flade, jorddækkede tage med balustrader af granit. På en natursten er indhugget datoen for husets indvielse, 17. juni 1902.

Bygningshistorie:Huset blev opført 1898-1902 som biblioteksbygning for det Kongelige Biblioteks dubletsamling. Arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 danner grundlaget for kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann , 5 endelige tegninger til bygningen. Detailudsmykningen bygger delvis på et samarbejde mellem Kampmann og billedkunstneren K. Hansen Rejstrup. Efter at Statens Erhvervshistoriske Arkiv i 1963 havde overtaget bygningerne, blev en magasinbygning opført under gårdspladsen ved kgl. bygningsinspek-tør C. F. Møller i 1968-69. I 1979-81 opførtes yderligere ved arkitekterne Kjær og Richter en magasinbygning under det skrånende terræn mod åen. Ingen af disse anselige tilvækster har ændret bygningsanlæggets helhedskarakter.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/