Vestergade
Vestergade 45
Vis alle resultater i samlingen
45
8000
56.15745648, 10.20118248
Vor Frue
3.0
City
Beskrivelse
Det nydelige to etager høje grundmurede hus har en facade på ti vinduesfag. Den kvaderinddelte stuefacade er op-delt i et rimeligt butiksinteriør og en kurvehanksbuet indkørselsport. Over en kraftigt prolileret bæltegesims er førstesalsfacaden pilasterdelt med to vinduer af flagtype i hvert fag. De glatte pilastre har komposite kapitæler. Herover er facaden refendfuget indtil den kraftige tandsnitshovedgesims. Husets vinkeltag er teglhængt. Inde bag
den velformede forbygning ses et godt proportioneret gårdsrum, som dog er skæmmet af et stort halvtag.
Bygningshistorie: En oprindelig bindingsværksbygning blev i løbet af årene
1844-47 ombygget til grundmur for snedkermester Fr. Bech. Hovedfacadens nuværende udformning med enkeitheder i nyrenæssance må være fremstået i årene 1876-81. Bygherren, værtshusholder P. Sørensen, som i 1882 lod gårdens baghus opføre, kan tænkes at have brugt arkitekt V Puck.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).