Vestergade
Vestergade 47
Vis alle resultater i samlingen
47
8000
56.15744144, 10.20091834
Vor Frue
7.0
City
Beskrivelse
Det elleve fag lange bindingsværkshus til gaden er to etager højt, men facaden er nu uden stokværksfremspring. Bindingsværkets mønstre er af vanlig østjysk type med to stk. dokketømmer i hvert fag. Tømmeret er brunmalet mod de gule murtavl. Over den kraftige sugfjælsgesims med vulstbrædt ses det ny tækkede tegltag med pænt istandsatte hvidkalkede skorstene. Underetagens butiksvinduer er bortset fra den østlige butik indordnet bindingsværket. På første sal i begge sider af forhuset tofags sprossevinduer.
I husets spændende bagside røber det sorttjærede bindingsværk mere om bygningshistorien. To stolper kan her klart erkendes som værende højstolper med udlusede huller fra tidligere bjælker over stuen og første sal. De øverste taphuller ligger ca. 35 cm neden under tagremmen og angiver således et anseligt styrtrum. Desuden ses her to sæt naglehuller fra den tidligere vandrette afstivning af bygningen, nemlig de fælles taphuller fra de gamle løsholter og skråstivere. Den gamle portåbning er øget fra to til tre fag.
Bygningshistorie: Det gamle forhus er arkivalsk registreret i en auktionsfor-retning, som . smakkeskipper Søren Baltzersen Kryssing lod foretage i 1734. Hans far Baltzer Hansen Kryssing (død 1724) havde ligeledes været ejer afgår-den. Forhuset omfattede som nu elleve fag og beskrives også således ved brandtaksationen 1761. Med de ovennævnte enkeltheder i minde kan huset tænkes at være opført omkring 1600. I 1843 lod rådmand Jens Poulsen Hald (Vester-port nr. 3) husets facade ændre. Det oprindelige stokværksfremspring i for siden blev rykket ind på linie med husets stueforside. Porten blev udvidet til sin nuværende bredde omkring 1950. Det gamle forhus er af betydelig værdi som modstykke til gårdene overfor, nr. 56 og 58.
Den lille sidefløj ved forhusets østgavl blev; opført i 1862 for værtshusholder N.
i ensen og formentlig tegnet af tømrer-mester A. Edv. Andersen. Gårdens nu-værende ejervognmand Sv. E. Rasmus-sen lod i 1978 forhuset og den grundmurede sidelænge istandsætte på tag og fag.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).