Volden 10

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Volden

Husnummer

10

Postnummer

8000

Geokordinater

56.15827711, 10.20881446

Sogn

Domkirkens

Rotation

60.0

Lokalområde

City

Beskrivelse

Beskrivelse

Den grundmurede tre etager høje bygning har en rigt dekoreret og velholdt pudset facade og omfatter fem brede vinduesfag. Over den kraftigt profilerede attiske sokkel ses i aksen et lidt tilbagetrukket dørparti til de to afrustikapiller indrammede butiksvinduer. Facaden deles horisontalt af klassicerende bæltegesimser. Vinduespillerne er udfyldt med dels enkle og dels koblede pilastre, der på første sal har joniske kapitæler og på anden sal er udført som en art kompositte kapitæler i Donato Bramante manér. Vinduesbrystningerne er prydet med balustre. Under den svære konsolgesims anes en attikaeffekt, som er udsmykket med kartoucherammer over pilastrene. Tagrenden er fornyet og taget er tækket med skifer. Etagevinduerne er af flagtype med trefagsvinduer i midteraksen. Foran den fine fyldingsdør ses endnu en god granittrappe. Facaden er malet i to smukke grå farvetoner.

Bygningshistorie: Huset blev opført i 1883 for tobaksfabrikant P. Sørensen efter tegninger af arkitekt C. W. Puck. Springet i byggelinien til Volden nr.8 opstod, da man under projekteringen forudså en ikke udført nedrivning af den gamle hjørnebygning med tilbagetrækning af dennes byggelinie til følge.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).