Volden 31

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Volden

Husnummer

31

Postnummer

8000

Geokordinater

56.158801, 10.209417

Rotation

70.0

Beskrivelse

Beskrivelse

Den to etager høje hjørnebygning synes ikke at have bevaret nogen kendetegn fra den oprindelige bygning fra 1800-tallets begyndelse. Det kraftigt formede mansardtag og facadernes detaljer i kraftigt formet rustikstil, med grove kvaderpilastre i stueetagen og koblede pilastre i toskansk maner i facaden på første sal markerer en stærk ombygning i århundredets sidste år. Et hus, som vender en gavl ud til Kloster-gade, samt en mellembygning fra hjørnehuset og til gavlbygningen er uden disse grove forandringer. Her er til gen-gæld facaden skæmmet afmoderne virkemidler som træbeklædning m.m.

Hjørnehusets mansard er tækket med skifer, og vinduerne på første sal er stadigvæk af flagtype. Mod Klostergade er der i mansarden et stort ateliervindue. I gavlhusets overetage findes tre små sprossevinduer.

Bygningshistorie: Hjørnehuset blev i sin oprindelige skikkelse opført i 1827 for urmager G. Holstebro og var et grundmuret hus, to etager højt og med et hjørne. Gavlhuset opførte Holstebro i 1831, idet dog kun gavlen mod Klostergade blev opført af mur, medens resten var bindingsværk. Imellem hjørnehuset og gavlhuset fandtes to murede piller med en indkørselsport. Dette hul blev lukket, da proprietær E. Tolstrup i 1852 lod den korte mellem-

bygning opføre med en portindkørsel. De sidste betydelige ændringer blev foretaget i 1891 , da skræddermester P. Houlberg lod bygningerne modernisere. Der blev opført det svære mansardtag med ateliervindue. Samtidig blev de nuværende butiksvinduer indsat, og facaden blev ændret. Arkitekt N. Hald forestod disse arbejder.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).