Hjarnøgade (1912-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Hjarnøgade

Beskrivelse

Beskrivelse

Hjarnøgade blev anlagt og navngivet i 1912. Gaden er opkaldt efter en lille ø beliggende ved Horsens Fjord.

Gadens vestside er i hele sin længde udbygget med institutioner af forskellig art. Tegnet af arkitekt M. B. Fritz og opført i første halvdel af dette århundrede.

Arealet langs gadens østside består af en ubebygget og tilplantet skråning, der støder op til Århus Brandstation og Samsøgade Skole. Gaden er i denne side indrettet til parkering.

Bethlehemskirken på hjørnet af Hjarnøgade og Thunøgade, der er opført i 1912 af Metodistmenighe-den i Århus, er en ret karakteristisk bygning med en næsten middelalderlig arkitektur. Den bastante bygningskrop, de romerske rundbuer over vinduer og døre, anvendelsen af granit ved det store trappeforløb, og klokketårnet, der skyder sig op af det røde tegltag, er nogle af de elementer, der giver bygningen sin

særlige karakter.

Betaniaforeningen lod i 1917 og i 1924 opføre to bygninger til henholdsvis diakonissestiftelse og plejehjem. Disse 31/2 og 41/2 etages rød-stensbygninger, der er opført med teglhængt mansardtag og sokkel i granit, fremstår med deres massive bygningskroppe og nyklassicistiske facadeudtryk som et godt eksempel på den tids institutionsbyggeri.

Bebyggelsen er i tidens løb tilføjet enkelte bygninger, der i materiale-valg og stil afviger fra de oprindelige bygninger.

Gaden afsluttes mod Samsøgade med en 41/2 etages fritliggende tilbagetrukket vinkelbygning, der siden sin opførelse i 1918 har huset Arveprinsesse Carolines Børneasyl.

Karakteren af bebyggelsen i Hjarnøgade afviger fra kvarterets øvrige karrébebyggelser. De karakteristiske bygninger danner sammen med de beplantede områder en egen harinoni, og gaderummet kan virke som en lille oase midt i byområdet.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).