Østbanetorvet
Østbanetorvet 1 (1895-)
Vis alle resultater i samlingen
1
8000
56.16323337, 10.21568571
Domkirkens
330.0
Trøjborg
Beskrivelse
Se også ill. Mejlgade (109).
Bygningen er opført af tømrermester H.F.C. Mikkelsen og tegnet af Nic. Petersen i 1895.
Bygningen er opført i 3 1/2-etages, 11-fags, grundmuret, lys brunmalet hjørnebygning med 5 fag mod Østbanetorvet, 5 fag mod Mejlgade og 1 smigfag. Bølgeeternittag med 3 ovenlysvinduer og 1 skorsten. Gråmalet facadepuds. Pudset tandsnitshovedgesims. Smigfag og 2 tilstødende fag er på 2. og 3. etage fremtrukket som hjørnerisalit og afsluttet i tårnlignende, skiferbeklædt mansard med 2 kviste og fladt tag. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Konsolbårne fordakninger over vinduer på 2. etage samt pudsede sålbænke og glatpudsede brystninger.
Indfatninger på 3. etage udformet som pilastre med en gennemgående fordakning og grundmuret, pudset sålbænk med pudset bånd. Hjørnerisalitten er markeret med pudsede kvadre på 2. etage og pilastre på 3 . etage. Gennemgående, pudset bånd mellem sålbænke på 2. etage. Pudset, refendfuget og grå-malet underetage, foroven med profileret overgangsled. Nyere, sortbejdsede helglasvinduer; et enkelt, 2-fags vindue med træbrystning i undereta-gen mod Østbanetorvet. Oprindelige, gråmalede karme isat helglasruder til kælder. Indgangsparti med nyere, brunbejdset, listebeklædt dør og sprossedelt overvindue og gitterport mod torvet. Indgangsparti mod Mejlgade med nyere, gråbejdset, pladebeklædt dør og afblændet overvindue.
Den arkitektoniske kvalitet: middel*
Den bygningsmæssige tilstand: middel**
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
*) Dårligt tilpassede vinduer og døre.
** Sætningsrevner i facaden .
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).