Østbanetorvet 3 (1896-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Østbanetorvet

Husnummer

3

Postnummer

8000

Geokordinater

56.16327293, 10.21553559

Sogn

Domkirkens

Rotation

332.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Bygningen er opført i 1896 af tømrermester N. Chr. Olsen.

4 1/2-etages, 4-fags rødstensbygning med bølgeeternittag, 2 kviste, 2 ovenlysvinduer samt 2 skorstene . Gråmalet facadepuds. Pudset konsolhovedgesims. Gennemgående, pudsede sålbænke på 2. til 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger. Konsolbårne fordakninger over vinduer på 2. og 3 etages midterfag og 3. etages yderfag. Trekantsfrontoner med maskehoved over vinduer i yderfag på 3. etage. Indfatning af vinduer i yderfag på 2. etage er udført som pudsede pilastre med udsmykning og herover pudset felt med halvcirkelformet medaljon og udsmykning.

Pudset og gulmalet underetage med svag, fremtrukket, vandret fugning og markering af stik, afsluttet mod 2. etage af kordongesims. Fremhævet, pudset slutsten over butiksfacader. Pudset og gråmalet sokkel afsluttet af skråkant. Nye, gråbejdsede, 2- og 3-fags vinduer i trappefag. Nye, brun-malede helglasvinduer i kviste.

Indgangsparti med nyere, brunmalet, pladebeklædt, 2-fløjet dør med rude isat oprindelig, gråmalet karm med overvindue. Dels oprindelig butiksfacade med brunmalet dør og gråmalet vinduesparti og karm, dels ombygget butiksfacade med forsænket overkant og nyere aluminiumsvinduer og tilbagetrukket vinduesparti.

Den arkitektoniske kvalitet: middel*

Den bygningsmæssige tilstand: middel

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe II

*) Dårligt tilpasset dør og uheldig om-bygning af den ene butik.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).