1879-12-04
Kampmann, Møller & Herskind Kul & Koks Import (1879-)
Vis alle resultater i samlingen
Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler
Abstrakt
Kampmann, Møller & Herskind var en brændselsforretning som importerede og forhandlede kul, koks og fyringsolie. Virksomheden havde først domicil i Skolegade, dernæst Sønder Allé. I 1891 flyttede den til Spanien 1 i Århus, i 1929 til Banegårdspladsen 6 og i 1964 til Kystvejen 5. I kulhavnen på Østre Slipkaj byggede de et kulkrananlæg med oplags- og losseplads for kul og koks importeret med skibe fra udlandet.
Kampmann, Møller & Herskind (KM&H) leverede brændsel til både virksomheder og private. Kul og koks blev losset på lastbiler i kulhavnen og bragt til private kunder og båret ind i sække til kundernes kulkældre. I kulhavnen hentede også lokale brændselshandlere og købmænd kul til deres kunder. I 1960'erne voksede leverancen af fyringsolie til kundernes oliefyr.
Forretningen blev grundlagt i 1879 af Niels Øllgaard Kampmann (1853-1910), Guido Michael Møller (1853-1896) og Anton Christian Herskind (1852-1923).
"Kampmann, Møller & Herskind Vi tillader os herved at bekjendtg. at Hr. Anton C. Herskind fra Dags Dato er indtraadt som ansvarlig og til Underskrift berettiget Deltager i den af os hidtil førte Forretning der fortsættes under Firma Kampmann, Møller & Herskind Samtlige Activa og Passiva vedr. de tidl. Firmaer Kampmann & Møller og Anton C. Herskind overgaae til Firmaet Kampmann Møller & Herskind Aarhuus, d. 4. December 1879 Kampmann & Møller".