N. Kochs Skole
Kochs Skole (1866-)
Vis alle resultater i samlingen
1866
Undervisning
Abstrakt
Nikoline Kochs Skole hed oprindeligt S. Lindhards højere Pigeskole. Skolen blev grundlagt i 1866 af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år. Det første skoleår havde skolen tre elever, og den førte de første årtier en omtumlet tilværelse med lokaler først i Mejlgade, så i Skolegade og Østergade for omkring århundredskiftet at ende i ejendommen Christiansgade 18.
I 1916 overtog Nikoline Koch skolen, hvis elevtal var steget til 74. Hun blev en af de første kvindelige skoleinspektører ved købstadsskolerne. Skolens navn blev herefter "N. Kochs Skole".
Senere blev skolen en selvejende institution og fik 350 - 585 elever. De 500 elever nåede man, da skolen på Aaboulevarden blev solgt i 1989, og man overtog den nedlagte kommunale Finsensgades Skole på Trøjborg.