De tidligste apoteker

I middelalderen var der ingen apoteker. Lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg.

Det var Christian II, der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksende bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark.

I 1543 fik Aarhus, som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren Hans Jung. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år.

De første apotekere på Store Torv

I 1589 kom Anders Caspersen fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på Store Torv nr. 6,8 og 10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer.

Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter, at Hans Jung havde debuteret i byen. Caspersens efterfølger, Bernt Junger, der kom fra Kolding og i 1604 aflagde borgered i Aarhus, var apoteker på Store Torv fra 1604-27. Det var en periode med en kortvarig pestepidemi i Aarhus, men om apotekets medikamenter slog til mod den sorte død, er nok tvivlsomt. Både Bernt Junger og hans efterfølger Folmer Thomsen, der overtog efter Junger i 1627, måtte i perioder kæmpe for det daglige brød. Men apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid indimellem endog ret rimeligt. Da han døde i 1649, og blev gravsat i domkirken, overtog hans enke. Krise- og krigstider betød, at det var dårligt kørende apotek, hun solgte i 1661, og hun endte sit liv i stor fattigdom i Gravens enkeboliger.

Enkemadam Thomsens efterfølger var Jacob Gesius, der kom fra Odense. Han var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager mod både naboer, familiemedlemmer, andre handlende og øvrigheden. Det kan have været denne udenomsaktivitet, eller den endog temmelig velhavende Thomsens velkendte pengepugeri, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trygge ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder.

Løven i trekanten.

Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til Bernt Holmsted, der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden.

Efter Holmsted kom Jacob Helms til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive den gamle bygning ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785.

Selve apoteket lå i stueetagen til venstre for portalen mens apoteker Helms og hans familie boede i stueetagen til højre.

Det var i Helms´ tid, at apoteket på Store Torv fik sin første konkurrent i Aarhus, da August Ludvig Steube i 1750 åbnede Svaneapoteket i Vestergade. Helms, der følte sig truet på sit brød, forsøgte at få Steube´s privilegier indskrænket, men uden held. Det blev en kortvarig rivaliseren for Helms, der døde i 1753, og hans bortauktionerede apoteket i 1755 – først til den højstbydende Steube fra Svaneapoteket. Det viste sig dog, at Steubes køb var ulovligt ifølge de rammer der fra øvrighedens side var sat for salget af apoteket. Handelen måtte gå ind og den næste apoteker på Store Torv blev Frederik Holmsted Høst, der ikke fik de store problemer med konkurrenten i Vestergade; Steube gik fallit allerede i 1756 og Svaneapoteket til en ny ejer.

Efter Frederik Holmsted Høst havde Mouritz Biering apoteket frem til 1785, hvor han satte det på auktion – inklusiv lejerettigheden til Kannikehaven, hvor der dyrkedes medicinske urter. Det var i forbindelse med denne auktion, at apoteket første gang i de bevarede kilder omtales som Løveapoteket.

Køberen, Ole Severin Bøggild, havde oprindeligt stået i lære hos Jacob Helms og siden været på et apotek i København, men ikke desto mindre måtte han efter ti år opgive ævred på Store Torv i Aarhus, da han gik fallit (og blev skilt) på grund af sin ødselhed. Hans efterfølger, Christian Peter Kold blev kun kortvarigt i Aarhus, da han fik mulighed for at gifte sig med en rigmandsdatter i København i 1797.