Jazzhus Tagskægget (1967-1980)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Branche

Kultur, forlystelser og sport / Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter

Abstrakt

Beskrivelse

Jazzhus Tagskægget var et spillested i Aarhus. Fra 28. oktober 1967 - 17. maj 1969 beliggende i Paradisgade 7-9, 2. sal, og fra 26. juli 1969 - 1980 i Klostergade 34.

Jazzhus Tagskægget blev oprettet i 1967 af de fire studerende ved Aarhus Universitet Lars Brock, Niels Kragelund, Jens Helm-Peternsen og Max Hansen.

Tagskægget blev oprettet i opposition til de mange spillesteder, som tog popmusikken til sig på bekostning af bl.a. jazz.

På Tagskægget kunne publikum høre jazz, blues, viser og folkesang.

I begyndelsen var Tagskægget kun åbent lørdag aften, men stedet fik hurtigt succes, og derfor udvidedes åbningstiderne også - først med fredagsåbent sidenhen åbent alle ugens dage.

De fleste kendte danske jazz-, blues- og folkemusikere lagde i succesårene fra 1967-1970 turen forbi Tagskægget. Her kan bl.a. nævnes Povl Dissing, Benny Holst, Basse Seidelin, Steen Vig, Theis Jense og Peter Nyegaard.

Også flere store udenlandske stjerner spillede på Tagskægget til arrangementer, som folkene bag Tagskægget arrangerede. Her kan nævnes Jack Dupree, Keith Smith, Buck Clayton og ikke mindst Ben Webster.

Tagskægget var i en årrække lidt af et jazzcentrum udenfor København. Stedet var fra begyndelsen en succes, og det var en særlig atmosfære over etablissementet. Der kom mange studerende, og billetpriserne var rimelige.

Tagskægget var en stor succes, og lokalerne i Paradisgade blev hurtigt for små, så i sommeren 1969 rykkede Tagskægget til Elvirasmindes gamle chokoladefabrik i Klostergade.

Peter Max Hansen åbnede også Royal Birdland jazzcenter i 1972 på Hotel Royal, men det var en oversatsning. Stedet måtte lukke allerede samme år, og Tagskægget fulgte trop i 1980.

Literatur og kilder

Kilder

Udklipsmappe vedr. aktiviteter på Tagskægget.