Aktiviteten blev igangsat marts 1995 som et samarbejde mellem Aarhus kommune, Randers Kommune, Silkeborg kommune, Skanderborg kommune, Grenå kommune samt Aarhus Amt.

(ILAa) blev etableret som en forening med et års- budget på ca. 1.5 mill. kroner svarende til 0,14 promille af skatteindtægterne i medlemskommunerne + amt.

Foreningens formål var ”at fremme udenlandske investeringer i det øst- og midtjyske erhvervsliv og at varetage medlemmernes interesser i forhold til udenlandske investorer”.

ILAa bestod som en selvstændig organisation frem til slutningen(sept.) af 2003, hvor Aarhus kommune politisk besluttede ikke længere at ville være med. På det tidspunkt havde Silkeborg kommune allerede forladt foreningen og amtet sat sit kontingent ned til det halve. Aarhus kommune var skuffet over de opnåede meget ”uklare” og beskedne resultater. Lukningen fandt sted på trods af, at der på statens initiativ var opstået lignende investeringsfremme organisationer i 10 andre regioner/kommuner(med Copenhagen capacity som den største). Hertil kom den nationale investeringsfremme organisation ”Invest in Denmark”, der var organiseret under Dansk Eksportråd d. v. s. udenrigsministeriet. I forhold hertil talte man om de ”Regionale Investeringsfremme organisationer” de såkaldte RIFO´er , hvor ILAa var en af de største.

Invest in Denmark gjorde i perioden nogle halvhjertede forsøg på at organisere de 10- 11 RIFO´er til en fælles, koordinerende indsats for at tiltrække udenlandske investeringer i lokalt dansk erhvervsliv.

ILAa var i perioden en nogenlunde stabil organisation med nogle få medarbejdere under ledelse af en sekretariatschef( tre til fire i alt). Bestyrelsen (de respektive borgmestre samt et amtsråds medlem) besluttede ret hurtigt at koncentrere indsatsen om tre fokusområder: Fødevarer og det fødevareindustrielle kompleks; IT og kommunikation; Miljøbeskyttelse inkl. udstyr og rådgivning.Senere omkring år 2000 kom biomedico og bioteknologi til som et fjerde område. Der var tale om områder, hvor bestyrelsen mente at regionen/kommunerne havde styrkepositioner af klyngeagtig karakter.

Baggrunden for lukningen efter 8 års drift (og en ”investering” på 10- 15 mill. Kroner) var som sagt de – set fra politisk hold- skuffende og uklare resultater. Det viste sig nemlig ret hurtigt,

At de såkaldte green- field etableringer, hvor der lokalt blev etableret en ny virksomhed på ”bar mark” på udenlandsk initiativ og med udenlandsk finansiering stort set ikke forekom.

At det mest sandsynlige resultat af anstrengelserne var oprettelse af (små) udenlandske datterselskaber eller filialer. Hvor årsag og virkning var uklar.

At udenlandske overtagelser/køb af danske lokale virksomheder ikke rigtig talte, da deres erhvervsfremme effekt var mere end tvetydig.

Der var dog trods alt løbende udenlandske investeringer omkring ILAa´s indsats, men ikke rigtig noget, der battede. Hertil kom, at det ofte var vanskeligt helt præcist at fastslå ILAa´s rolle i de forskellige udenlandske beslutninger om at investere i østjylland. Så i 2003 trak Aarhus sig ud og investeringssekretariatet lukkede.