Kvindemuseet
KØN – Gender Museum Denmark (1982-)
Vis alle resultater i samlingen
1982
Kultur, forlystelser og sport / Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed
Abstrakt
På Domkirkepladsen 3, i det hus der tidligere var byens rådhus og senere politistation har Kvindemuseet ligget siden stiftelsen af Museumsforeiningen i oktober 1982. Museet har haft et landsdækkende specialmuseum, der har haft til formål, at indsamle, formidle og udforske kvindeliv og kvindevirke i dansk kulturhistorie i nyere tid. I Maj 2016 anerkendte Slots- og Kulturstyrelsen at museet skiftede fokusområde til ikke alene at have fokus på kvindehistorie, men beskæftige sig mere bredt med kønnenes kulturhistorie og involvere alle på tværs af køn.
Museumsforeningen, der oprindeligt var den drivende kraft bag Kvindemuseet udsprang af en græsrodsbevægelse, og havde to overordnede formål at opfylde. Dels skulle den stå for at opbygge et kvindemuseum og dels skulle den i kraft heraf forsøge at skabe arbejdspladser for kvinder. På denne måde var Kvindemuseet til at begynde med, ud over et museumsprojekt, i lige så høj grad et beskæftigelsesprojekt.
Museets første større udstilling, blev fremvist i forbindelse med Aarhus Festuge i 1984 under overskriften: Giv plads for liv, om tjenestepigeliv, moderskab og ungpigedrømme. Siden da, har museet foruden 4 til 6 årlige udstillinger, arbejdet med indsamling af genstande, billeder og viden til belysning af den forandring kvinders virkefelt inden for de seneste to hundrede år har undergået.
Frem til 2012 var Kvindemuseet ejet og drevet af den oprindelige museumsforening. Som følge af en beslutning foretaget af foreningens generalforsamling ophævedes denne organisering og museet blev fremadrettet funderet som en selvejende institution. I forbindelse med omlægningen, opløstes museumsforeningen, og blev efterfølgende erstattet af museets nuværende støtteforening: Kvindemuseets venner.
I 2021 skiftede Kvindemuseet navn til KØN – Gender Museum Denmark