1913
Passage Vinstuen (1913-)
Vis alle resultater i samlingen
Andre serviceydelser / Organisationer og foreninger
Abstrakt
Passage Vinstuen blev åbnet af William Maardt 10. januar i 1913. Maardt, der også var vinhandler, kom fra beværtningen Bræddehytten i Vestergade. Priserne var også dengang meget rimelige. I 1916 kunne man eksempelvis erhverve sig en kold sjus for 35 øre og tilmed få den serveret i haven..
Bygningen, som huser Passage Vinstuen, er opført omkring år 1900, og hvad der har befundet sig i Passage Vinstuens lokaler i stedets første 13 år vides ikke.
Maardt og siden hen enken Betty Berling Maardt drev Passage Vinstuen frem til 1922. Efter denne periode havde beværtningen mange skiftende ejere.
’En fredfyldt plet midt i Storbyens hektiske Trafik’. En sådan fornem omtale fik Passage Vinstuen i to-bindsværket ’Aarhus – Jyllands hovedstad’. Det var jo dengang den kørende trafik, fra sporvogne over hestevogn til lastbiler pløjede ned gennem midtbyen og Søndergade. På dette tidspunkt var Passage Vinstuen overtaget af Bjørn Rasmussen, som også drev Cykelbanens Restaurant.
I 1970erne havde stedet et noget blakket ry som et tilholdssted for narkomaner, bøller og slagsbrødre. I 1980 overtog Karen Ballegaard og Carl Erik Jensen stedet, og de gjorde op med tidligere tiders problemer. Passage Vinstuen fik et tiltrængt løft og er i jubilæumsåret fortsat et åndehul i midtbyens jag. Beværtningen lever primært af stamkunder og studerende. Ejer er Kjeld Nørgaard.