1842
Vejlby-Risskov Kommune (1842-1970)
Vis alle resultater i samlingen
1970
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring
Abstrakt
Vejlby-Risskov Kommune blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Vejlby Sogn og Risskov Sogn, som havde et samlet areal på 1349 ha, og havde i 1960 et indbyggertal på 12347. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet. Vejlby-Risskov Kommune var præget af en række småindustrier og der lå blandt andet også en landbrugs- og husholdningsskole. Statshospitalet ved Aarhus blev opført i 1849 - 1851 i Vejlby-Risskov Kommune. Hospitalet skulle fungere som en helbredsanstalt til de sindslidende. I 1962 blev en del af Velby Sogn lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og i 1970 blev resten af Vejlby-Risskov Kommune en del af Aarhus Kommune.
Literatur og kilder
J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. Dansk Center for Byhistorie: Landkommunernes administration 1660 - 1970. Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.