1777
Skæring Skole (1777-)
Vis alle resultater i samlingen
Undervisning
Folke- og specialskoler
Abstrakt
Skæring Skole kan dateres tilbage til 1777 og den seneste udgave startede man på at bygge i 1971.
Skærings første skole var formentlig et skolehus mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som ”Garngården” på nuværende Egå Møllevej 15-17, og den fungerede fra omkring 1917 indtil Hjortshøj-Egå Kommune i 1963 kunne tage den nye Virup Centralskole på Virupvej i udkanten af Hjortshøj i brug.
Kommunal folkeskole beliggende Skæring Skolevej 200, 8250 Egå.