Idrætsforeningen AIA-Tranbjerg (1918-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Alternative navne

Arbejdernes Idrætsklub, Aarhus

AIA

Branche

Andre serviceydelser / Organisationer og foreninger

Kultur, forlystelser og sport

Abstrakt

Beskrivelse

Idrætsforening stiftet 17. august 1918 under navnet Arbejdernes Idrætsklub, Aarhus. Foreningens start skal ses som et resultat af uenighed med AGF. Foreningen havde i starten som krav, at medlemmerne skulle være fagligt organiseret, hvilket krav imidlertid bortfaldt efter kort tid. Den første valgte formand var stolemager og slagtehusinspektør Alexander Jensen, der senere var med i den første bestyrelse for Arbejdernes Andelsboligforening.

Den 19. juni 1967 forkortedes foreningens navn formelt til AIA, og i 1974 fik den sit nuværende navn efter en fusion mellem AIA og Tranbjerg IF.

AIA-Tranbjerg IF er fortsat virksom, som en af byens største idrætsforeninger, inden for fodbold, håndbold, badminton, svømning, tennis, bordtennis og gymnastik.

Literatur og kilder