1907
Historisk Samfund for Århus Stift (1907-)
Vis alle resultater i samlingen
Andre serviceydelser / Organisationer og foreninger
Abstrakt
Historisk Samfund for Århus Stift har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie og udbrede kendskabet til områdets historiske begivenheder og udvikling over et bredt felt. Historisk Samfund er stiftet i 1907, og er en af landets ældste lokalhistoriske foreninger.
Historisk Samfunds virksomhed består i at udgive en rigt illustreret årbog samt andre bøger, afholde foredrag, afholde ekskursioner i samarbejde med andre lokale foreninger samt at arbejde for bevarelse og beskyttelse af historiske minder.
Historisk Samfund for Århus Stift var den egentlige stifter af Øm Kloster Museum. I 1911 havde foreningen sin sommerudflugt til landsbyen Emborg, og her erfarede medlemmerne, at der var små jordlodder til salg på klostertomten. Ved medlemmernes indsamling blev jordlodderne erhvervet af foreningen, og dette blev starten på Øm Kloster Museum.
I takt med at Historisk Samfund for Århus Stift erhvervede jordlodder, blev der foretaget arkæologiske udgravninger, og i 1924 kunne et nyetableret museum tages i brug. I 1926 blev museet suppleret med en klosterhave, hvor planterne for flere arters vedkommende fandtes på klostertomten, hvor de havde overlevet siden klostertiden.
Det foreningsejede Øm Kloster Museum overgik i 1988 til en selvejende institution Øm Kloster Museum.
Literatur og kilder
www.historisk-samfund-aarhus.dk www.museumskanderborg.dk/Museets_historie-585.aspx