Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand. Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: Otto Mønsted (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), S. Chr. Wærum (Århus), Harboe Meulengracht, Hans Broge (Århus) og S.M. Holst (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

I årene omkring 1960 byggede KFK kraftigt til på Århus Havn med blandt andet nye store siloer, men efter KFK's ophør i 2002 er flere af anlæggene blevet revet ned.