Peugeot Viby American Auto
American Auto Service (1935-)
Vis alle resultater i samlingen
1935-05-01
Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf
Abstrakt
Automobilforretning med eget værksted. Beliggende i Eckersbergsgade
1, Aarhus.
Gennem tre generationer har familien Sørensen succesfuldt drevet virksomheden, som i dag beskæftiger knap 60 ansatte i Viby.
Da S.T. Sørensen 1. maj 1935 åbnede American Auto i Eckersbergsgade i Århus var den trafikale situation noget anderledes end i 2010, hvor hans barnebarn, Thomas Jack Sørensen, står i spidsen for det veldrevne familieforetagende.
I dag har virksomheden skiftet navn til Peugeot Viby American Auto og har adresse i et stort og moderne bilhus med facade ud til Skanderborgvej.
Virksomheden kom godt fra start i 30'ernes Århus, hvor den servicerede en pæn andel af datidens bilpark. Men krigen og den medfølgende brændstofmangel fik S.T. Sørensen til at tænke i alternative muligheder.
Navnet blev ændret til American Auto og Maskinværksted, hvor den kreative opfindertype, som S.T. Sørensen var, blandt andet begyndte at producere gasflasker, mens bilerne blev klodset op.
Efter befrielsen i 1945 kom der igen liv i autoværkstedet, og i 1953 blev S.T. Sørensen Peugeot-forhandler.
I 1972 flyttede American Auto - hvor sønnen Jack Sørensen seks år tidligere havde overtaget ledelsen og den daglige drift - til nye lokaler på Trindsøvej, hvor virksomheden kom til at opleve en succesfuld tid. Blandt andet på grund af Peugeot's voksende markedsandel.
I 1995 besluttede Jacks søn, Thomas Jack Sørensen, at følge i sin fars og farfars fodspor som autoforhandler. Thomas Jack Sørensen overtog Peugeot Viby, og far og søn begyndte at lægge planer om en sammenlægning af de to virksomheder.
Moderne bilhus
Det nuværende moderne bilhus på Hasselager Allé åbnede i 1997, hvor American Auto samtidig blev solgt til Peugeot Viby og fik sit nuværende navn – med Thomas Jack Sørensen ved roret.
Literatur og kilder
h
t
t
p
:
/
/
a
a
r
h
u
s
.
l
o
k
a
l
a
v
i
s
e
n
.
d
k
/
7
5
-
a
a
r
-
m
e
d
-
a
m
e
r
i
c
a
n
-
a
u
t
o
-
/
2
0
1
0
0
4
2
3
/
a
r
t
i
k
l
e
r
/
7
0
4
2
3
9
9
4
5
/
1
4
4
9