Karolines Køkken (1962-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation

Abstrakt

Beskrivelse

Karolines Køkken blev oprettet i et kælderlokale i Sonnesgade i Aarhus af De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation (der i dag hedder Mejeriforeningen) som et kompetencecenter for udvikling af madopskrifter. Opskrifterne var tænkt som pædagogiske værktøjer, der skulle lære danske husmødre at lave mad med mejeriprodukter.

Forud for lanceringen havde den danske mejeribranche haft krise, da eksporten til især det engelske marked var faldet kraftigt. For at fremme danskerne egen brug af mejeriprodukter blev kampagnen ”Mejerigtig” lanceret i 1958 og havde koen Karoline som ikon og frontfigur.

Den rød- og hvidternede Karolineko blev tegnet af Århus-grafikeren Grete Rich i 1958 specielt til dette fælles fremstød.

Et andet initiativ var at uddanne et korps af mejeriambassadører til eksportmarkederne. Det blev til Karolinepigerne. Det første hold Karolinepiger blev sendt til Tyskland i 1961 for at demonstrere og sælge danske mejeriprodukter. I 1989 blev korpset nedlagt igen.

I dag er Karolines Køkken eget af Arla.