Aarhus-Bugtens Dampskibsselskab A/S (1874-1936)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Branche

Skibsfart

Abstrakt

Beskrivelse

Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab blev oprettet i 1874 som aktieselskabet. Firmaets første skib, ”Helgenæs,” blev købt kort efter for 60.000 kr. Otto Langballe var en af initiativtagerne til oprettelsen af selskabet.

Ideen med firmaet var at sejle dampskibe rundt til de forskellige broer i Mols og Helgenæs området. Der var broer i Nappedam, Knebel, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. Firmaet byggede oprindeligt broerne, men solgte dem efter kort tid til lokale broselskaber. Fra broerne kunne lokale firmaer for leveret vare fra Aarhus. Skibene kunne også medtage passagerer. Skibene sejlede også uden for Mols til Tunø, Samsø og Ebeltoft.

I 1893 kunne firmaet købe et dampskib til ved navn ”Samsø”. Dampskibet kunne rumme 275 passagerer. Den kunne også bruges som isbryder når Aarhus Havn frøs til. Allerede syv år efter i 1900 købte firmaet et tredje skib ved navn ”Mols”. Skibet kunne have 380 passagerer med. I 1903 blev skibet ”Helgenæs” solgt, men blev kort efter afløst af et nyt skib med samme navn. Det sidste skib der kom til var ”I. P. Petersen”, opkaldt efter I. P. Petersen som var reder for selskabet. Skibet kunne medbringe 500 passagerer.

Firmaet lukkede i 1936 efter at være gået i likvidation. Der var kommet for stor konkurrence på markedet af andre mindre selskaber.