1902-09-07
Landpostbudenes Centralforening, Aarhus-kreds (1902-1986)
Vis alle resultater i samlingen
1986
Fagforeninger
Abstrakt
I september 1902 dannedes Landpostbudenes Centralforening på et møde i Fredericia for alle landets landpostbude. Formålet var i kølvandet på flere mislykkede forsøg at organisere landpostbudene, og således skabe den samme organisation i denne branche som provinsens bypostbude havde opnået med Provinspostbudeforeningen af 1895. Under Centralforeningen var organisationsarbejdet opdelt i 23 lokalkredse (Aarhus var Kreds 3), og senere i århundredet oprettede man som bindeled mellem centralforening og kredse fire regioner for at fremme kommunikationen mellem kredsene. I 1908 blev Postfunktionærernes Fællesorganisation (senere Dansk Postforbund) stiftet, hvilken blev en fællesorganisation for Landpostbudenes Centralforening, Provinspostbudeforeningen og den senere oprettede Københavns Postbudeforening.
I 1986 førte strukturændringer inden for Landpostbudenes Centralforening til nedlæggelse af den gamle regions- og kredsinddeling og i dens sted oprettelse af 3 kredse og 86 lokalklubber. I 1992 fusionerede Landpostbudenes Centralforening og Provinspostbudeforening under navnet Provinsens Postforening. Dansk Postforbund blev i 2001 indlemmet i SiD.