1980-03-12
Tobaksarbejderforbundet i Danmark, Aarhus-afdeling (-1980)
Vis alle resultater i samlingen
Abstrakt
Lokalafdeling af fagforbund (stiftet 1887). Kimen til dannelsen af forbundet ses med grundlæggelsen af den københavnske cigarmagerforening Enigheden i 1871, der var en af de første faglige organisationer i Danmark. Det er uvist, hvornår Tobaksarbejderforbundet får en lokalafdeling i Aarhus, men det er antagelig allerede sket i slutningen af 1800-tallet. Foruden at udgøre lokalafdeling af landsforbund og fagforening administrerede afdelingen også Tobaksarbejdernes Arbejdsløshedskasses Aarhus-afdeling. Fra 1978 udgav Aarhus-afdelingen bladet Cerutten. I 1980 fusionerede Tobaksarbejderforbundet med Sukkervare- og Chokoladearbejdernes Forbund, Dansk Slagteriforbund og Bageri-, Konditori- og Mølleriarbejdernes Forbund under navnet Nærings- og Nydelsesforbundet NNF, som også Mælkeri-Industriarbejdernes Forbund tilsluttede sig i 1983. De tidligere forbund levede videre som grupper - Tobaksarbejderforbundet som Tobaksgruppen - i fællesforbundet efter dannelsen i 1980. I 2009 skiftede Nærings- og Nydelsesforbundet NNF navn til Fødevareforbundet NNF.