Dansk Teleforbund (1987-1995)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Alternative navne

DTF

Branche

Fagforeninger

Abstrakt

Beskrivelse

Dansk Teleforbund blev dannet ved fusion ved årsskiftet 1986/1987 af Teleforbundet i Danmark (tidl. Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark), Dansk Telefonforening, Dansk Postforbund og Dansk Post- og Telegrafforening. Dansk Teleforbund, forkortet DTF, var endvidere inddelt i en række regioner og afdelinger.

Som sidestykke til Dansk Teleforbund eksisterede Jydsk TeleSamvirke, som i 1985 var grundlagt som forbund for tre fagforeninger ved Jydsk Telefon-Aktieselskab, som var brudt ud af det tidligere Teleforbundet i Danmark. Jydsk TeleSamvirke ændrede i 1991 navn til Dansk TeleSamvirke i forbindelse med indlemmelse af Funktionærforeningen ved det sjællandske KTAS. Året efter, i 1992, forsøgte man at bilægge striden mellem Dansk TeleSamvirke og Dansk Teleforbund ved at danne paraplyorganisationen CO-TELE. Samarbejdet bar frugt, og i december 1995 grundlagdes det nye fællesforbund Telekommunikationsforbundet.

De to forbunds afdelinger og regioner blev nu til afdelinger under Telekommunikationsforbundet, som i 2003 blev indlemmet i Dansk Metal.