Aarhus Vognmandsforening (1896-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Branche

Fagforeninger

Abstrakt

Beskrivelse

Aarhus Vognmandsforening blev oprettet i 1896 af en kreds af aarhusianske vognmænd med det formål at samle alle vognmænd i Aarhus og omegn i et fællesskab, hvor man kunne ensarte priser og takster og agere mellemled i uoverensstemmelser mellem vognmænd og arbejdere. I 1910 fusionerede foreningen med Frederiksbjerg Vognmandsforening, med hvem der længe havde eksisteret stridigheder.

Foreningen har haft en række af fremtrædende formænd, blandt hvem skal nævnes Mikkel Jensen og Jens Jensen, hhv. far og søn, som efter hinanden var formænd i 1900-tallets første halvdel, og Erik Sørensen, der var bestyrelsesmedlem og formand fra 1970'erne til 2015. Ledende kræfter i bestyrelsen var desuden drivende kraft i oprettelsen af landsforeningen Danske Vognmænd i 1947 og af Østjyllands Vognmandsforening i 2003.

Aarhus Vognmandsforening eksisterer stadig i dag. Rigsarkivet ligger i øvrigt inde med medlemsprotokoller og forhandlingsprotokoller fra 1900-tallets første halvdel.

Literatur og kilder

Kilder

Aarhus Vognmandsforening gennem 100 år. Jubilæumsbog udgivet i anledning af 100 års jubilæet 30.7.1996. Aarhus, 1996