Mødrehjælpen (1924-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Branche

Organisationer og foreninger

Abstrakt

Beskrivelse

Mødrehjælpen er en privat dansk humanitær organisation, som tilbyder gratis rådgivning, støtte og aktiviteter i lokalforeningerne til sårbare børnefamilier og gravide. Organisationen har som mål at yde en særlig støtte til familier med familiære, økonomiske, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige, sociale eller personlige vanskeligheder. Mødrehjælpen arbejder desuden også politisk for at sikre bedre vilkår for børnefamilier, alenemødre og gravide.

Mødrehjælpen blev grundlagt i 1924, som en sammenslutning af ”Foreningen for ulykkeligt stillede Mødre” og ”Foreningen for enligtstillede nødlidende Kvinder med Børn”.

Med Bistandslovens vedtagelse i 1976 blev organisationen kortvarigt nedlagt, da man ikke anså det for nødvendigt længere. Men allerede i 1983 blev organisationen genstiftet af tidligere medarbejdere, da man så fortsat nødvendighed. Mødrehjælpen blev derfor d. 16 juni 1983 stiftet som en selvejende institution.

Mødrehjælpen har rådgivningscentre i Aalborg, Aarhus, Odense og København, desuden driver organisationen en række genbrugsbutikker.