Skt. Johannes Kirke (1905-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Alternative navne

Sct. Johannes Kirke

Sankt Johannes Kirke

Branche

Andre organisationer og foreninger

Abstrakt

Beskrivelse

Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Århus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899, da Århus havde 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Clausen det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning.

Århus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med borgmester Vestergaard i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat.

Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

Præsteboligen øst for kirken er opført i 1912.