2010
Citykirken Århus (2010-)
Vis alle resultater i samlingen
Andre organisationer og foreninger
Abstrakt
Citykirken er en fusion af Apostolsk Kirke i Aarhus, Aarhus Pinsekirke og Frikirken ved Runddelen. Den 7. marts 2010 åbnede kirken officielt på Viborgvej i Hasle, i den tidligere Aarhus Pinsekirkes kirkebygning.
Aarhus Pinsekirke havde beliggenhed over for Hasle Kirke og havde ca. 500 medlemmer (pr. 2006), hvilket gjorde den til den næststørste Pinsekirke i Danmark.
Aarhus Pinsekirke blev stiftet 4. marts 1928 med otte medlemmer, men hed da Filadelfia-menigheden. Oprindelig holdt man til i lejede lokaler i Banegårdsgade, men senere flyttede man til Skt. Clemens Stræde og derefter til J.M. Mørksgade, hvor Århus Pinsekirke hørte hjemme i 46 år. Da man havde behov for mere plads købte man en fabrik på Viborgvej og flyttede 1. januar 1988. I oktober 1988 begyndte man at bygge kirken på Viborgvej.
Citykirken er medlem af Frikirkenet.dk, som er et netværk af flere end 100 frikirker, organisationer og institutioner i Danmark.
Kirken er for alle aldersgrupper og holder gudstjenester søndag formiddag og børnekirke de fleste søndage. Igennem ugen er der blandt andet samlinger for seniorer, teenagere og unge.