1925
Aarhus Maskinfabrik (1925-1993)
Vis alle resultater i samlingen
1993
Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.
Abstrakt
Fra dens grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner.
Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på Sydhavnen, fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til Søren Frichs Vej, men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted.
Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til dens traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld var fabrikkens produkter fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.