1932
Ginge-Fabriker A/S (1932-)
Vis alle resultater i samlingen
Abstrakt
Hans interesse (Hans Nielsens (1888--1955) for at etablere sig som selvstændig førte til at han 1917 åbnede en blandet agenturforretning (kemikalier, tobak, brændsel), og denne virksomhed suppleredes efter kort tids forløb med nye initiativer idet N. under medvirken fra svigerfaderen og sin kompagnon fra 1925 Niels Overgaard (f. 1899) gik i gang med en fabriks-produktion af håndbrandsprøjter og oliepumper. Produktionen udvidedes efterhånden til at omfatte en lang række af hjemmenes isenkramvarer (fx brødmaskiner, vridemaskiner, tøjruller, husholdningsvægte, primusapparater) og fra omkring 1930 kom yderligere de to produkter, plæneklippere og barberblade til der efterhånden sammen med brandslukningsudstyret kom til at skabe grundlaget for at virksomheden – fra 1932 under navnet Ginge-Fabriker A/S – i løbet af få år blev landets førende på disse felter. Især Ginge-barberbladet blev ved hjælp af en omfattende reklameindsats ("Den skarpeste klinge er Ginge") en betydelig succes, og N. påbegyndte derfor 1938 en produktion heraf i England i datterselskabet Chade Manufacturing Company der dog efter 10 års forløb afhændedes.