1884
Aarhus Sporvejsselskab (1884-1895)
Vis alle resultater i samlingen
1895
Anden landpassagertransport
Abstrakt
Trafikselskab, som foretog transport med hestetrukne sporbusser og sporvogne mellem banegården og Store Torv i Aarhus. Selskabet var byens første kollektive trafikselskab. Allerede efter 11 år måtte selskabet opgive driften, først og fremmest fordi man havde forpligtet sig til at vedligeholde gadearealet omkring skinnerne på denne Aarhus' mest trafikerede strækning. Aarhus Sporvejsselskab blev afløst af Aarhus Omnibus-Selskab, der blev grundlagt i 1896, og som med hestetrukne vogne besørgede strækningen mellem Frederiksbjerg i syd og Østbanetorvet i nord. I 1904 blev aktieselskabet Aarhus Elektriske Sporvej, fra 1928 Aarhus Sporveje, etableret, og Aarhus Omnibus-Selskab havde året forinden måtte indstille driften i forbindelse med anlæggelsen af det nye selskabs skinner i gaderne.
Literatur og kilder
Kollektiv trafik i Århus, 1975. Upubliceret manuskript i Århus Sporvejes arkiv, se lægget "Diverse dokumenter".