Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Aarhus-afdeling (1920-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Alternative navne

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Aarhus-distrikt

Branche

Andre organisationer og foreninger

Abstrakt

Beskrivelse

Lokalafdeling af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), stiftet 1920 af en udbrydergruppe fra det hidtidige socialdemokratiske ungdomsparti, Socialistisk Ungdomsforening (stiftet 1885), der også havde en Aarhus-afdeling.

Organisationsstrukturen i DSU var frem til anden halvdel af 1950'erne inddelt i kredse, distrikter og lokalafdelinger. I denne inddeling udgjorde Aarhus-distriktet en paraply over de fire lokalafdelinger i Aarhus By (Aarhus Centralafdeling, Aarhus Nordre Afdeling, Aarhus Søndre Afdeling og Christiansbjerg). Distriktet var igen underlagt Midtjyllandskredsen.

I anden halvdel af 1950'erne blev strukturen ændret, bl.a. i kølvandet på nedlægninger af flere lokalafdelinger. Distrikterne blev ved denne lejlighed nedlagt til fordel for en række større lokalafdelinger, der hørte direkte under kredsene. Aarhus-distriktet blev således videreført i den nye Aarhus-afdeling, der omtrent dækkede de fire tidligere aarhusianske lokalafdelingers område.

Denne nye Aarhus-afdeling skal derfor ikke forveksles med Aarhus Centralafdeling, der eksisterede under Aarhus-distriktet som lokalafdeling for Aarhus C frem til anden halvdel af 1950'erne.