Emiliedal Teglværk

Vis alle resultater i samlingen

Abstrakt

Beskrivelse

Emiliedal Teglværk og Kragelund Teglværk lå på hver sin side af Oddervej i Skåde.

En nat i maj 1966 udbrød der brand på Emiliedal Teglværk, og en stor tørrelade brændte ned til grunden, inden Falck-Zonen og Århus Brandvæsen nåede frem. Efter branden genopførte man bygningerne.

Det var almen kendt, at mange hjemløse nød godt af varmen fra ovnene om natten liggende på papirsække, og de gik først, når de ansatte mødte ind. Brandmænd fandt og vækkede en tre stykker, som slap med forskrækkelsen.

Teglværket har efterladt sig spor i området, bl.a. Sandbakken, Lerdalen og Emiliedalsvej. Desuden producerede teglværket sten til bl.a. Vor Frue Kirke, Domkirken og Aarhus Universitet.

Direktør Søren Nymark opnåede at holde 40 års jubilæum og fik også opkaldt en vej efter sig i Holme; Søren Nymarksvej.

Emiliedal indstillede driften omkring 1970, og bygningerne får lov til at forfalde, hvilket til dels skyldtes branden. Den store skorsten på grunden blev den store skorsten blev bortsprængt 6. januar 1981, og 10 år senere blev broen over Oddervej fjernet.

Emiliedalsvej 10, Skåde i Højbjerg