Som overalt i landet meldte bolignøden sig i Århus kommune under første verdenskrig.
Ved krigens udbrud havde Århus ganske vist en betydelig boligreserve - ca. 600 lejeligheder svarende til ca. 4 % af samtlige lejligheder eller det dobbelte af normal boligreserve - men da byggeriet standsede totalt, blev den reserve hurtigt opbrugt. Hertil kom, at statsbanerne i løbet af krigen nedlagde ca. 300 lejligheder, der var eksproprieret, for at frigøre arealer til hovedbanegården.
Ved oktober flyttedag 1916 meldte der sig til kommunen 68 familier, som ikke ved egen hjælp kunne skaffe sig tag over hovedet, og kommunen måtte begynde indkvartering i skolernes gymnastiksale og enkelte ældre kommunale ejendomme.
Da antallet af husvilde stadig steg, måtte man i årene 1917-1010 opføre i alt ca. 260 baraklejligheder.