Købstædernes Forsikring er grundlagt 1761 og er dermed et af de ældste eksisterende forsikringsselskaber i Danmark. Forsikringsselskabet var en del af statsadministrationen i tiden frem til 1870, hvor selskabet blev privatiseret.

Forsikringsselskabet blev stiftet den 13. januar 1761 under navnet Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring. Stiftelsen skete i henhold til Frederik V's kongelige anordning om brandforsikring i alle danske købstæder. Ligesom den tilsvarende brandforsikring for København, der blev oprettet i 1731, blev denne brandforsikring for købstæderne baseret på gensidighed. Bestyrelsen blev henlagt direkte under regeringen (General- Landøkonomi- og Kommercekollegiet, senere Justitsministeriet), og indtrædelse i forsikringen var tvungen for alle ejere af købstadbygninger. Anordningen gav også landboere adgang til at indtræde i forsikringen, men dette ophørte i 1792, da Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger blev oprettet.

Ved lov af 14. maj 1870 blev der givet Brandforsikringen selvstyre, og bestyrelsen blev henlagt til et af interessenterne valgt repræsentantskab under justitsministerens tilsyn. Dette udøves gennem en tilforordnet, og dette hverv varetoges af departementschef, gehejmekonferensråd C.F. Ricard (1830-1908) indtil 1908, fra 1908 af overformynder M.P. Friis (1857-1944) og fra 1944 af departementschef Aage Svendsen (1880-1974).