Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke krigens udfald – Danmark led et sviende nederlag.
Da fregatten Jylland løb af stabelen den 20. november 1860, var den det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne, ”Niels Juel” og Sjælland, var blevet sat i vandet i henholdsvis 1855 og 1858.
Jylland var den første i serien, der fra fødslen var en fuldkraftsfregat. Den var kendetegnet ved at være bygget af træ og have master, men var dertil udstyret med en motor og en skrue, der gjorde det muligt både at sejle for vind- og kulkraft. Motoren i Jylland var fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister, og opsynet med arbejdet blev ført af overmaskinmester William Wain. Mødet mellem Burmeister og Wain blev starten på det samarbejde, der skulle udmønte sig i industrigiganten B&W. ”Jylland” var således barn af den begyndende industrialisering. Udviklingen overhalede imidlertid fregatten indenom, nærmest før den blev søsat.
Galionsfiguren blev udført af billedhuggeren Julius Magnus Petersen og repræsenterer landsdelen Jylland i form af hyrdestaven og fiskenettet.[1]
Niels Juel, Sjælland og Jylland kom til verden i en teknisk brydningstid, hvor panserskibe så småt begyndte at erstatte træskibe. Søfolk og officerer var i starten skeptiske. Men efter Slaget ved Hampton Roads den 9. marts 1862 under Den Amerikanske Borgerkrig, hvor panserskibene CSS Virginia og USS Monitor beskød hinanden i timevis uden at nogen af dem tog synderlig skade, stod det klart, at disse fartøjer var fremtiden. Efter denne episode blev der ikke bygget flere træskibe, og den fjerde planlagte dampskruefregat i serien, Peder Skram, blev i hast lavet om til et panserskib. Niels Juel og Sjælland fik ligeledes maskineri bygget ind i de eksisterende skrog.
Set i dette lys var fregatten Jylland symbol på en svindende æra. Dette forhindrede den dog ikke i, med en tophastighed på 14 knob, at være flådens hurtigste fartøj, hvilket afgjordes ved et kapløb ud for Møn i juli 1864.