Brabrand Boligforening

Vis alle resultater i samlingen

Abstrakt

Beskrivelse

Brabrand Boligforenings boliger ligger i selvstændige afdelinger. Hver afdeling udgør en selvstændig økonomisk enhed. Dette betyder, at hver afdeling har sit eget regnskab og dermed sin egen økonomi. Der er ikke økonomiske mellemværender afdelingerne imellem.

Alle afdelingerne udgør sammenlagt foreningen, og afdelingernes repræsentanter i boligforeningens øverste myndighed, Repræsentantskabet, vælger en foreningsbestyrelse. Foreningsbestyrelsen varetager de overordnede opgaver, udstikker de fælles retningslinjer m.v. samt har ansvaret for, at foreningen administreres i overensstemmelse med reglerne.

Boligforeningen består således af en række selvstændige afdelinger/bebyggelser, som har en fælles administration og bestyrelse.

Afdelingerne er meget forskellige i størrelse. Den mindste afdeling består af fire boliger og den største på over 1.500 boliger. Fælles for alle afdelinger gælder dog, at beboerne i afdelingen har ret til at afgøre en lang række forhold om afdelingens drift. Afdelingens beslutninger træffes på et afdelingsmøde. Afdelingsmødet vælger desuden en afdelingsbestyrelse, hvis medlemmer fungerer som repræsentanter i dialogen med administrationen og ledelsen i Brabrand Boligforening.