De Kellerske Anstalter var Danmarks og Nordeuropas største anstalt for åndssvage eller udviklingshæmmede. Den blev oprettet i 1865 og nedlagt i 1990.[1]

Anstalterne blev til, da døvepædagogen, cand.theol. Johan Keller udvidede sin private døvstummeskole i København til at omfatte åndssvage. Hans søn Christian Keller fulgte ham som leder.[2]

Fra 1899 havde den hovedkvarter i Brejning mellem Vejle og Fredericia. Det oprindelige anstaltskompleks i Brejning er tegnet af Vilhelm Klein i historicistisk stil og blev opført 1898-1901. Den første bygning, Mandshjemmet, blev indviet 10. juli 1899. Anstalten havde plads til 600 patienter. De næste tres år mangedobledes tallet. Senere udvidelser blev foretaget af Peder Gram og Ernst Petersen.

Danmark blev med Christian Keller som frontfigur et foregangsland, når det gjaldt overvågning, systematisk indsamling, institutionalisering og sterilisation af åndssvage. Anstalten i Brejning blev med sine isolationsfilialer på Livø og Sprogø den anstalt, man i samtiden viste frem til offentligheden som forbillede for hele Europa og blev et bevis på, hvor humant et land Danmark var. Siden hen tog kritikken af menneskesynet bag og centralinstitutionerne som boligform over, og det førte fra slutningen af 1950'erne til en gradvis opløsning.

Komplekset er i dag ombygget til private boliger og hotel. Det tidligere kvindehjem ejes af Brejning Efterskole som er en af de to danske Spejderefterskoler og ofte er mødestedet for DDS ledelse.