1922-04
Aage Heidemanns Automobilhandel (1922-1964)
Vis alle resultater i samlingen
1964-01-01
Abstrakt
Automobilfirmaet [[H. C. Christiansens]] filial på [[Guldsmedgade]] blev i april 1922 købt af forretningsfører [[Aage Heidemann]], der var næstformand i Aarhus Motorklub. Fra [[Guldsmedgade 33]] drev Aage Heidemann sin automobilforretning ud fra formålet "Reel, kulant og kyndig betjening". I begyndelsen var salget rettet mod købere af Renault, Daimler og Reo-automobiler, men det blev hurtigt udvidet til også at opfatte Essex, Graham Brothers og Ford automobiler.
I 1930 overtog [[Skandinavisk Motor Co. A/S]], Automobilfirmaet Aage Heidemann. Dette ansås som en naturlig følge af et langt samarbejde de to virksomheder imellem. Aage Heidemann skulle fortsat forestå den daglige ledelse som direktør af det nye selskab. Skandinavisk Motor Co. A/S havde også filialer i København og Odense. Den 21. oktober 1930 flyttede Skandinavisk Motor Co. A/S fra Guldsmedgade 31-33 til [[Nørrebrogade 2]]. I April meddeltes det, at Skandinavisk Motor Co. A/S havde opævet sin Aarhusafdeling, og i stedet åbnede Aage Heidemann sin nye Auto Service Station Garage Centralen på [[Norsgade 7]].
Senere flyttede Heidemans Automobilhandel til Spanien 61, indtil virksomheden i henover nytåret 1963-64 blev overtaget af Skandinavisk Motor Kompagni, der var hovedimportør af VW-folkevogne. Heidemann solgte sine aktier, men forblev direktør i januar 2961 for de godt 100 ansatte.