Fonden Jakob (2005-)

Vis alle resultater i samlingen

Organisation
Branche

Organisationer og foreninger

Abstrakt

Beskrivelse

Fonden Jakob er oprettet med formål at restaurere og sikre bevaringen af Slæbebåden Jakob.

Skibet Jakob er bygget i 1943 på værftet i Texas af US Army og oprindeligt navngivet “US Army ST.252”. Skibet deltog i forbindelse med invasionen af Normandiet, herefter blev båden i 1952 købt af Aarhus havnevæsen til at agere slæbebåd.

Aarhus Havn solgte i 1986 Jakob fra, men fartøjet blev under skiftende ejere fortsat brugt som bugserbåd.

Fonden Jakob blev stiftet i 2005 efter at den daværende ejer af Jakob, Ove Eriksen, solgte skibet for det symbolske beløb af en krone til den nyoprettede fond. Båden blev i et samarbejde mellem Århus Søhistoriske Selskab og Fonden Jakob herefter restaureret tilbage til sin stand i årene udseende i perioden 1952-1986.

I 2006 blev Jakob af Skibsbevaringsfonden erklæret bevaringsværdig fartøj.

To støttesejladser i 2011, donation fra Skibsbevaringsfonden, Herman Salling fonden og endelig Maersk fonden kunne Jakob komme i dok i Grenaa og få lavet gennemgående stålarbejde og fra 2014 havde Jakob fået farttilladelse og skibet måtte sejle frit.

Fonden bruger primært frivillige kræfter til vedligeholdelse af Skibet og organisere ofte om sommeren havnerundfarter, hvor frivillige fungerer som guides for havnen og sejler skibet.