Borum Kirke blev bygget mellem 1050 og 1250 i det sydvestlige hjørne af Borum, hvor den ligger hævet over landsbyen. Borum Kirke er sognekirke i Borum Sogn. I dag adresse på Borum Byvej 4A.

Kirken består af et romansk skib og kor, hvis udvendige vægge er opført i granitkvadre over en sokkel med skråkant. Indvendigt er væggene af kløvede og firhugne sten samt kvadre. Frem til 1814 lå en blytækket apsis knyttet til koret. Omkring midten af 1500-tallet tilføjedes et lille, kvadratisk klokketårn i vest, samt et våbenhus af munkesten over et syld af store kampesten i syd. Kirketårnet blev formentlig restaureret i 1745 og igen i 1914. I dag er alle kirkens tage af tegl, kun tårnets spir har blytag.

I 1976-79 blev kirken nænsomt restaureret ved arkitekterne Inger og Johannes Exner. I 1980 blev noget af den søndre kirkegårdsmur samt et ligkapel fra 1899 nedrevet, hvorefter et nyt kapel med redskabsrum, tegnet af Exner-parret, blev opført.

Ved et mageskifte i 1582 overgik ejerskabet af kirken til kronen. I 1696 fik Caspar Schøller ejerskab over kirken, men afhændede den allerede samme år til Johan Arentsen Althalt (1635-1728). Althalt ejede ligeledes Lyngbygård, og Borum Kirke kom herefter til at følge Lyngbygårds ejerskab, indtil kirketienden i 1840 solgtes til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

Kirkens fløjaltertavle, alterkalk, alterstager og prædikestol er alle skænket af herredsfogeden, Anders Pedersen, i årene 1594-1614. Kirkens altertavle er oprindeligt fra 1594, og de nuværende malerier på altertavlen og prædikestolen lod Johan Arent Althalt og hans hustru udføre i 1701.

I og omkring kirken er der fundet flere spændende genstande, bl.a. opdagedes en granitsten med indhugget hjulkors fra bronzealderen, da det vestre dige blev revet ned i 1890’erne. Derudover findes i kirkens mur fem ornamenterede kvadre. Især den ene har vækket opsigt, da dens motiv med dyreslyng har skabt diskussion om, hvorvidt den kan have været en del af en runesten.